Gode råd om hjemmearbejdspladser

Sikring af hjemmearbejdspladser

Cybertruslen fra IT-kriminelle mod virksomheder er meget høj i denne tid hvor mange arbejder hjemme.
I hele verden oplever man lige nu en stigning af hackere, der sender såkaldte 'phishing mails’, hvor de i mange tilfælde oplyser om Corona virus, og hvordan man kan undgå at blive smittet.
Disse mails kan se ud som om at de kommer fra en troværdig kilde, som eksempelvis fra Sundhedsstyrelsen.
I disse mails er der links, som man skal klikke på for at hente mere information.
Klikker man videre ind på de links, kan IT-kriminelle i værste tilfælde opnå kontrol over virksomhedens IT-system eller få fingre i kritiske data.

Derfor det vigtigt for virksomheder at være forberedt og tage forholdsregler ved hjemmearbejdspladser:

• Sørg for at jeres computere er opdateret med de nyeste sikkerhedsopdateringer
• Benyt VPN og gerne med multifaktor beskyttelse
• Sørg for at der er antivirus på maskinerne, samt at det er opdateret
• Installer ikke tredjepartssoftware som du ikke kender
• Undgå at børn benytter og installerer spil på den samme computer, som benyttes til hjemmearbejde
• Forhold jer skeptisk til e-mails og websteder, der beder om følsomme oplysninger om jer
• Hvis man er i tvivl om ægtheden af en mail eller webside, så kontakt afsenderen telefonisk
• Undgå at klikke på links i e-mails. Indtast i stedet selv web-adressen

Husk også at beskytte den fysiske adgang til din arbejdscomputer, når du arbejder hjemmefra.